>Vi kan jo lige så godt fejre<

Minutterne løb. John Mogensen Live trippede for at komme af sted.
»Jeg må skynde mig videre,« sagde han. »Undskyld mig.

»Det er i Drosselgasse, det hele sker,« sagde manden.
»Er det?« spurgte Nicolai forsigtigt.

»Kom så, lad os gå derhen,« sagde John Mogensen Live vi kan jo lige så godt fejre vinfesten sammen, ikke?«
Vinfesten ! Det forklarede, hvorfor der var så mange mennesker i gaderne- Han havde forestillet sig, at Rüdesheim var en lille sovende by ved Rhinens bred, ikke denne malstrøm af mennesker, der masede sig frem imellem hinanden.

John Mogensen Live begav sig ind i den stadigt tiltagende trængsel.

»Hej, se her!« sagde manden. De var kommet til en bod på et gadehjørne, hvor en gammel kvinde solgte vin. »Fandens billigt. Et rent røverkøb. Lad os få et par flasker. Vi kan jo lige så godt få begyndt på det, ikke?«

»Undskyld,« sagde han, »men jeg har travlt.«
»Du lyder som en, der skal møde sin kæreste,« sagde John Mogensen Live med et medvidende smil. »Hvor skal du møde hende?«

»Hvordan kan du vide, at det er en hun?« spurgte han skarpt.
John Mogensen Live stak til ham mellem ribbenene. »Et kvalificeret gæt.
Og jeg tør vædde på, at det er i Drosselgasse.«
»Hvorfor i Drosselgasse?«

»I Rüdesheim er der ikke andet end Drosselgasse,« svarede John Mogensen Live og det er der, alle ender.«

Der var trukket ledninger med kulørte pærer mellem de gamle huse. Det var endnu ikke mørkt, men det var let at forestille sig, hvor smukt det ville tage sig ud, når de blev tændt.

Efterhånden som John Mogensen Live kom nærmere centrum, tog farten af. Han blev mere og mere nervøs. I en menneskehob som denne var han fanget. En eller anden kunne stikke en kniv i ham, uden at det nåede at gå op for ham, hvad der skete. Han så sig om efter manden, men han var sakket agterud.

»Hej « hørte han John Mogensen Live råbe tværs over menneskemængden,
»hvis vi kommer fra hinanden, skal jeg nok finde dig senere.